31/03/2025 0 Kommentarer
Kilden. Poetry Slam ved Sara Hauge
Kilden. Poetry Slam ved Sara Hauge

Kom og oplev Sara Hauge fortælle ærligt, men også poetisk om sit liv med psykisk ustabilitet og diagnoser.
Sara Hauge er forfatter og læser sine værker op som "spoken words". Teksterne er på dansk.
Om Sara Hauge ...
blev født 1983 i Horsens, voksede op på Bornholm og bor på Amager (Du kan godt tage et menneske væk fra en ø, men du kan aldrig tage øen ud af et menneske).
"Jeg elsker ord og har siden 2012 beskæftiget mig med at skrive og optræde med dem." I 2014 og 2018 blev Sara Hauge Danmarksmester i Poetry slam og i 2016 samt 2018 blev hun Københavnermester.
Sara Hauge har bl.a. optrådt på:
Det Kongelige Teater: Gamle Scene og Skuespilhuset, Reginateatern i Uppsala, Folkteatern i Göteborg, Norsk litteratur festival; Sigrid Undset-dagene i Lillehammer, Dansk Kultur Institut Warszawa og internationalt slamsamarbejde i Island.
Sara skriver om kroppen, systemet og udsatte mennesker. Hun beskæftiger sig ofte med temaer som ensomhed, fattigdom og psykisk sygdom. Siden 2018 har hun været Danmark rundt med foredraget Jeg er så syg i hovedet, at jeg næsten er normal. Her blander hun foredrag og spoken word til en fortælling om sit eget liv med psykisk sygdom, systemet og følgerne deraf.
Kommentarer