Kilden. Historiens vingesus - Sophie, dronning af Danmark

Kilden. Historiens vingesus - Sophie, dronning af Danmark

Kilden. Historiens vingesus - Sophie, dronning af Danmark

Onsdag 26. marts 2025, kl. 10:00 - 12:00
Hundige Kirke, Eriksmindevej 20, 2670 Greve
20 kr.

Sophie af Mecklenburg var bare 14 år, da hun blev kronet til Danmarks dronning i 1571 og gift med Frederik d. 2. 

Vibeke Bruun Arildsens bog er baseret på den virkelige historie om Dronning Sophie, der var mor til Christian 4.

Sophie lever et stille og roligt liv i sit elskede Mecklenburg i Tyskland, da hun ved et tilfælde finder ud af at far og mor, hertugparret Ulrich og Elisabeth, er ved at lægge store planer for hendes fremtid - og hendes hjerte.

Med udgangspunkt i bogen Sophie. Dronning af Danmark fortæller forfatter Vibeke Bruun Arildsen om, hvordan hun selv ”stødte på” den unge dronning, da hun arbejdede på Kronborg Slot. Om rejserne til Mecklenburg for at lave research og om at skrive historisk. 

Vibeke Bruun Arildsen har skrevet seks ungdomsromaner og oversat omkring 80 bøger fra tysk og svensk til dansk. Hun har desuden lavet børne-tv og arbejdet 13 år på Karen Blixen Museet. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og teatervidenskab.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed