Hundige-Kildebrønde Kirkers Pigekor

Hvis du er teenage-pige, som er vild med musik og kan lide at synge, så er pigekoret måske noget for dig?

 

Pigekoret spiller en central rolle i musiklivet i Hundige og Kildebrønde Kirker. Koret synger ved gudstjenester på søn- og helligdage og ved de mange konfirmationer i de to kirker. Derudover medvirker koret også ved koncerter og musikgudstjenester.  

Koret synger omkring to årlige koncerter i kirkerne og deltager i projekter, korstævner, kurser og korlejre i både ind- og udland.

Der er et godt kammeratskab og sammenhold i koret, og i pausen får korpigerne sig ofte en god snak over et stykke kage med tilhørende saft og the.

 

Arbejdet som pigekorsanger i kirkerne er lønnet – du får altså penge for at synge i kirkerne.

Der er optagelsesprøve

Hundige Kirke

Hver torsdag fra kl. 17.00-19.00

 

Hvis du er interesseret i at høre mere om at synge i koret, så skal du kontakte pigekorsleder Christina Schmidt Damm på csd@kildebr.dk eller tlf. 2324 2183

 

Pigrkoret foran alteret i Hundige Kirke. De holder alle et tændt lys i hånden.