Vielse eller kirkelig velsignelse

Tillykke! Vi glæder os til at dele denne fine dag med jer.

 

I skal kontakte kirkekontoret for at lave en aftale om kirke, dato og tidspunkt. Derefter er der nogle ting der skal være styr på. Listen finder I herunder.

 

I får en samtale med den præst der skal foretage vielsen 1-2 uger før brylluppet. Sammen med præsten gennemgår I vielsesritualet, vælger salmer og taler vielsen igennem – måske har I ønsker til pynt i kirken, musik osv.

 

Har I spørgsmål, så kontakt kirkekontoret.

 

Ægteskabserklæring

Før vielsen skal I udfylde en ægteskabserklæring via borger.dk – dog tidligst fire måneder før vielsen. I modtager en prøvelsesattest, som skal sendes til kirkekontoret via sikker mail - brug dette link. 

 

Navneændring

Hvis I vil skifte navn i forbindelse med vielsen, så skal I ansøge om det senest 15 dage før vielsen. Brug dette link.

 

Vidner

I skal have to vidner, og senest 3 uger før vielsen, skal kirkekontoret have deres navne tilsendt.

 

 

Kirkelig velsignelse

Er I borgerligt gift, men ønsker en kirkelig velsignelse, kontakt kirkekontoret for at lave en aftale om kirke, dato og tidspunkt. Her har I ikke brug for ægteskabserklæring eller vidner.

Ægteskabs-erklæring på borger.dk

Før vielsen skal I udfylde en ægteskabserklæring på Borger.dk

Navneændring

Ønsker I at ændre navn på bryllupsdagen? Det gør I på Borger.dk senest 15 dage før vielsen - med bryllupsdatoen som ekspeditionsdato.