Kildebrønde Kirke

Kirken på bakken

På det højeste og mest vindomsuste sted i Kildebrønde ligger landsbykirken. Den har ligget der i næsten 1000 år. Kirkens kor, hvor alteret står samt kirkens døbefont og kirkens skib, stammer helt tilbage fra 1100-tallet.

Vi ved ikke hvem der lagde den første sten, men hvert århund- rede har siden bidraget med sin tilbygning eller ombygning af kirken, Våbenhuset kom til i 1300-tallet. I 1400-tallet byggede man de hvælvede stenlofter over kirkeskibet.

Kirketårnet

Kirketårnet er fra 1500-tallet; kirkens første klokke, som endnu er i brug er dateret 1515, mens det meste af kirkens inventar er fra 16-1700-tallet.

I 1882 blev kirken gennemrestaureret, da kor og våbenhus var ved at styrte sammen, og ved den lejlighed fik kirken også sit første orgel. Det nuværende orgel er fra 1972, og senest i 2011 fik kirken sit nye altertæppe.

Så alle slægter på stedet har, hver på sin måde, sat sit præg på kirken, præcis som den har sat sit præg på dem i tidens løb.

Alteret

Inde i kirken fornemmer man tydeligt hvordan danmarkshistorie, slægtshistorie og bibelhistorie – tilsat menneskers livserfaring og inderste tro og håb smelter sammen på en helt særlig måde.

Først drages øjet mod alteret, som er et stort flot træskærerarbejde fra 1631, udført i den stilart som hedder brusk-barok, fordi de udskårne krummelurer minder om det menneskelige øre.

I 1686 ønskede den ædle fru Margrethe Gedde, at alteret tillige med prædikestolen, blev malet med rigeligt guld og sølv og brogede farver, så det strålede mere, - sådan skrev Hans Larsen Maler på den lange latinske remse, der står på kanten af alterbordet. Det var nemlig maler Larsen, som fik til opgave at gøre hvad fruen bad om, mens hun betalte.
Selve alterbordet er dekoreret med 5 buede felter dækket med tæt gotisk skrift. Læser man felterne fra alterets venstre side, kan ordene genkendes som henholdsvis de 10 bud, dåbsbefalingen, fadervor, nadverens indstiftelsesord og trosbekendelsen.

Døbefonten

Kirkens gamle granitdøbefont står i koret foran alteret. Fonten er udhugget som et stort hult stenkar, som minder os om dengang de små børn blev dyppet helt ned under vandet ved dåben.
Nu dækkes hulrummet af et stort fladt tinfad.

Døbefonten har et smukt og meget velbevaret egetræslåg fra ca. 1625. Låget er ottekantet, fordi det dækker over indgangen til det evighedsliv, som dåben lukker op for. Et ottetal som ligger ned, kendes jo netop fra matematikken som tegnet for det uendelige.
Midt på låget rejser otte føniks-fugle stolt deres hoveder. Også de symboliserer opstandelse og evigt liv, da legenden fortæller at fugl Fønix opstår fra sin egen aske, når den dør.