
23/09/2025 0 Kommentarer
Workshop: at tegne med hjertet
Workshop: at tegne med hjertet

Hjertestyret tegneworkshop
Mange ting er styret fra hovedet, også når vi tegner. Det gør, at man tit er lidt ”hæmmet”, for hovedet vil gerne, at det hele er ”perfekt”. Så lad os se hvad der sker, når vi giver ”slip” og bare tegner.
Hvordan gør vi?
Vi laver tegneøvelser, hvor det bare drejer sig om at give slip, koble hovedet fra og tegne. Her er der ingen regler for, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er mere udtrykket, og det der dukker op, som er relevant. For stregerne afslører en masse interessante ting.
Tegningen sker i et trygt rum, hvor alle må “fejle”, så man kan åbne for en masse ved at tegne. Rasmus Julius viser nogle eksempler på andre kunstnere, som har brugt tegning til at udtrykke deres følelser.
Rasmus Julius viser nogle eksempler på andre kunstnere, som har brugt tegning til at udtrykke deres følelser. Vi skal prøve at tegne med blyant, kul, oliekridt og blæk. Jo mere tegningerne er uperfekte, jo bedre – det er her vi kan udtrykke os frit.
Underviser: tegneserieskaber Rasmus Julius og diakon Ulrikka Pedersen.
Rasmus Julius er 56 år gammel, uddannet reklametegner og bor i Kolding. Han har illustreret børnebøger, fagbøger og tegnet tegneserier siden 1990. Rasmus' tegneserier udkommer desuden i både magasiner og aviser i flere lande. Du kan se mere om Rasmus på www.rasmusjulius.dk
Workshoppen varer 3 timer inkl. pauser
Workshoppen er opfølgning på foredraget: Buster - at tegne sig ud af en sorg i ’Kilden’ i Hundige Kirke onsdag 29. oktober kl. 10-12. Man kan godt deltage i workshoppen uden at have hørt foredraget.
Tilmelding til Ulrikka, up@kildebr.dk, tlf. 21 18 43 21 eller kirkekontoret, tlf. 43 90 55 77. Begrænsede antal pladser. Gratis.
Workshoppen er del af provstiets fokus ”Sorgens landskab” i okt.-nov. 2025
Kommentarer