Koncert "Bach to Rock"

Koncert "Bach to Rock"

Koncert "Bach to Rock"

Søndag 24. august 2025, kl. 16:00
Hundige Kirke, Eriksmindevej 20, 2670 Greve
Christina Damm

Bach to Rock
med Jochen Brusch på violin og Sven-Ingvart Mikkelsen på orgel

Gamle Bach / Gamle Rocknumre udsat for de klassiske instrumenter violin og orgel. 

De to musikere har igennem årene forsøgt at nå ud til et bredt publikum med deres musik, og nysgerrigheden efter at afprøve nye repertoiremuligheder har nu førte til præsentationen af et program med en helt anden musik, nemlig et program med rockmusik fra 60erne og 70erne, udsat for de klassiske instrumenter violin og orgel. 

Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen har altid haft en forkærlighed for de store gamle rocknavne som for eksempel The Doors, Jethro Tull, Pink Floyd og ikke mindst Procol Harum. I respekt for den oprindelige musik har Sven-Ingvart Mikkelsen arrangeret en række af de kendte gamle rocknumre for violin og orgel. Musikken er allerede udødelig, og dens kvaliteter fremstår i disse arrangementer på en helt ny og medrivende måde. 

Den symfoniske rockmusik fra 60'erne og 70'erne er imidlertid i vid udstrækning inspireret af den gamle barokmusik, og i særdeleshed musikken af Johann Sebastian Bach.

Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen har derfor valgt at sætte de to stilarter op imod hinanden i programmet ”Bach til Rock”. Her vil man kunne høre originalmusik af Johann Sebastian Bach sat sammen med rock-musik, som i visse tilfælde er direkte afledt af Bachs musik, eller i andre tilfælde blot tematisk og stemningsmæssigt inspireret af gamle Bach. 

J.S. Bach bliver i denne koncert kombineret med musik af Procol Harum, Led Zeppelin, The Doors, Jethro Tull og Pink Floyd.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed