03/03/2025 0 Kommentarer
Kilden. Syng med - sange om Livet - med pianist Kristian Bach
Kilden. Syng med - sange om Livet - med pianist Kristian Bach

Syng med Forvent en engageret og levende formidling af fællessang ved pianist, sangskriver og korleder Kristian Bach, der spreder energi, nærvær og glæde! Temaet for denne formiddags sange fra Højskolesangbogen er selve 'Livet' i al sin mangfoldighed. Kristian motiverer og akkompagnerer sangene.
Kristian Bach (født 1983), er professionel musiker, sangskriver og korleder, og vinder af folk-prisen ‘Årets Helge’ i 2022. Han udgav i november 2022 sit andet album Shunyata efter debutalbummet Første Trin i 2017. Kristian har spillet koncerter på bl.a. Tønder Festival, Skagen Festival, og på en række regionale spillesteder.
Kristian er en energisk og passioneret formidler af den danske sangskat. Han er facilitator af fællessang for firmaer og private i hele landet samt fast hus-pianist på bl.a. Suhrs Højskole og til Grundtvigsk Forums arrangementer på Vartov, begge i indre KBH. To af Kristians fællessange: Fremtiden lyser og Spis med øjnene – er blevet optaget i Friskolesangbogen (Friskolernes forlag 2025).
Kommentarer