
Personregistrering.dk
oplyser følgende om mulighederne for at få faderskabet registreret.
En kvinde og en mand kan anmelde faderskab ved at afgive en "omsorgs- og
ansvarserklæring" til personregisterføreren i morens bopælssogn. Dette
skal dog gøres inden 14 dage efter barnets fødsel. Erklæringen giver fælles
forældremyndighed. Det forudsætter,
· at begge forældre er fyldt 18 år og ikke under værgemål
· at moren ikke er gift,
· at moren ikke har været gift med en anden mand end barnets far indenfor de
sidste 10 måneder før barnets fødsel
· at moren ikke er separeret ved fødslen
Blanketten findes på www.personregistrering.dk,
hvor omsorgs- og ansvarserklæringen også kan afgives digitalt, såfremt begge
forældre har en digital signatur.
I kan sende blanketten til denne adresse:
Kildebrønde Kirkekontor
Eriksmindevej 20
2670 Greve
Hvis der ikke indgives en omsorgs- og ansvarserklæring inden 14 dage efter
barnets fødsel, indleder statsforvaltningen en faderskabssag.
Adressen kan du finde på www.statsforvaltning.dk.
Her vil du også kunne finde omfattende information om faderskab og
forældremyndighed.
Med venlig hilsen
Personregisterføreren