Prædiken til miljøgudstjeneste, 27. september 2009

Kl. 11 i Hundige Kirke

Sognepræst Bo B. Gravesen

729 – 15 / 370 – 450 – 121 – 728

Der er et vældigt røre om folkekirken i øjeblikket. I denne omgang er det nok mest udsprunget af alt det, som er sket omkring Brorsonskirken. Men i stigende grad er flere mennesker optaget af, hvad folkekirken mener – og af, om den skal mene noget.

Skal folkekirken f.eks. mene noget om miljøet?

Jeg mener, at præsten skal være varsom, når han eller hun prædiker. Der kan selvfølgelig ikke være tale om at tale partipolitisk. På den anden side så gælder det jo for enhver, at alt, hvad vi siger, kan udlægges politisk. Og præsten kan ikke tale om hverdagen, uden at det kan udlægges politisk. Og selvfølgelig skal præsten tale om hverdagen – ellers kunne han lige så godt lade være at sige noget.

Så når jeg i dag prædiker ved en miljøgudstjeneste, så vil det kunne udlægges politisk – ikke partipolitisk, men politisk – men ellers kunne det måske også være lige meget.

Men det kunne også godt være, at det kunne blive et bidrag af en anden slags.

I hvert fald forholder det sig sådan, at når vi overhovedet taler om miljøet, så er det p.g.a. kristendommen. Fra den første side i biblen tales der om miljøet og om menneskets forhold til verden – og det går igennem hele den store bog.

I dag har vi særlig fokus på vand – og også vandet går igennem hele den store bog.

II

Bibelen begynder jo med skabelsesberetningen. Af den fremgår det, at før verden blev til var der kun et urdyb. Der var kun vand. Og i dette skabtes verden. Nu er skabelsesberetningen ikke en videnskabelig beretning, men det er da interessant, vandet var det første og forudsætningen for verdens tilblivelse. Her er det tydeligt, at bibelen og kristendommen stammer fra Mellemøsten. Dér lever man i ørkenen eller omgivet af ørkenen. Det er ikke mærkeligt, at man der har et fokus på, at vand er forskellen på liv og død.

Og vandet er stadig forskellen på liv og død.

I skabelsesberetningen indtræder så Adam og Eva. Navnet Adam betyder menneske, og Eva betyder noget i retningen af den, der giver liv. Adam og Eva er altså ikke først og fremmest historiske personer. De er typer på mennesket. De er eksempler på dig og mig.

Og mennesket får en klar og tydelig opgave af Gud. De eller rettere vi skal tage vare på den verden, som Gud har skabt til os. Og ikke bare verden, men også de dyr og mennesker, der lever i verden. Så simpelt er det egentlig! Vi skal bevare og forvalte den verden, som vi har fået af Gud. Der er jo ingen af os, der har skabt den verden vi lever i. Vi har hver især fået den i fødselsgave. Og vores opgave er at tage vare på den – punktum.

PAUSE

Egentlig er der ikke mere at sige – hvis vi altså gjorde det.

Men det gør vi ikke. De danske politikere plejer at konkurrere i at tale om, hvad vi danskere er verdensmestre i. Og jeg tror, at mange danskere har det indtryk, at vi er et meget grønt og miljøbevidst land. Men det er vi faktisk ikke. Vi er reelt et af de lande, der skaber mest CO2 udledning per indbygger. Indbyggerne i Hundige (og i Danmark) udleder mere CO2 per indbygger end indbyggerne i New York. Og det gør vi fordi vi bor i hver vores hus, kører i bil på arbejde og køre i bil hen i indkøbscenteret. I New York er det meste inden for gåafstand og ellers bruges metroen flittigt.

Vi udleder rigtig meget CO2 i Danmark.

Og ifølge biblen er der ikke noget at være i tvivl om – det skal vi have ændret, hvis vi vil være gode forvaltere af den verden, som vi har fået af Gud.

Det er meget let at sige, men noget sværere at gøre. For der er næppe tvivl om, at hvis vi for alvor vil gøre noget ved det, så må vi give afkald på noget af vores velstand. Selvfølgelig kan vi opfinde nye ting, der hjælper, men jeg tror simpelthen ikke, det er muligt at nedbringe vores meget store CO2 udslip uden at give afkald på noget af vores velstand.

Det vil jeg ikke holde nogen moralprædiken om! – men ansvaret ligge hos hver enkelt af os – mens isen smelter!

III

Der er altså en praktisk side af det her – en politisk side om man vil – men her i kirken er der også andre sider. Der er bønnens side. Og efter næste salme vil der være en lille meditation, hvor vi sammen kan be’ til Gud.

Og så vil jeg her til sidst læse en tekst fra Det nye Testamente. Den handler om vand, men på en lidt anden måde. Det kræver styrke, at skulle handle, men det kan vi også hente her:

Jesus kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time.

En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.«

Dette er naturligvis ikke en billig undskyldning for ikke at gøre noget. Det er et perspektiv på verden, der giver anledning til at komme i gang. Og når vi løber træt i det eller i noget andet – så kan vi altid vende tilbage til kilden og finde mere vand til livet.

Amen.

Meditation:

Isen smelter. Det har den gjort før, men denne gang er 95% af FNs eksperter enige om, at det skyldes menneskets aktiviteter, som har nået et for højt niveau. Flere lande og deres befolkninger er truet af at forsvinde fra jordens overflade. Og det er muligt at gøre noget.

Almægtige Gud.

Tak for den vidunderlige verden, som du har givet os. Tak for høsten, tak for alt det, som jorden kan give os nævne tilstedeværende frugter.

Vi ber for verden og vi ber for alle mennesker. Vi ber om, at alle må finde et sted, som de kan kalde deres hjem.

Vi ber for alle dem, der er truet af verdens forandringer eller af naturkatastrofer. Vær du nær hos dem, som vi ikke kan nå.

Amen.

Isen smelter ikke i Danmark, og vi lever i et smørhul. Selv de forandringer, som er på vej, vil på mange måder skabe et bedre klima i Danmark. Men vi er en del af årsagen til de forandringer, der andre steder på jorden truer vores medmennesker. Vi erkender og bekender, at vi har del i de menneskeskabte, truende klimaforandringer.

Almægtige Gud.

Hjælp os til at indse vores ansvar. Hjælp os til at indse, at vi kan være med til at gøre en positiv forskel. Hjælp os med at forvalte din og vores verden, så den bliver et sted for menneskelig trivsel – hele jorden rundt.

Amen.

Livet er en gave fra Gud. Det er ikke altid lige let at leve det. vi har mange og store muligheder her hos os – vi har også et ansvar og mange udfordringer.

Kærlige Gud.

Lad os fornemme dit nærvær i vores liv. Giv os din hellige ånd, så vi tør give os i kast med livet og alle dets udfordringer. Og når vi løber sur i livet, så hjælp os atter tilbage på sporet, så vi kan være mennesker og medmennesker, sådan som du gerne vil se os.

Tak fordi du ikke dømmer os efter fortjeneste – men tilgiver på trods af vore mangler og vores manglende handlinger.

Giv os styrke til at leve og handle til gode for verden.

Amen.