Solmodsblomsten

1. Sol i birkens skyggefiligran

livsens puslspil med tusind brikker,-

går min vinterlignelse mon an –

se, der står en solmodsblomst og nikker.

2. En erantis brød vor vinterjord,

snart er hækkens skygge blomstertæppe,

bly, standhaftig, stædig – blomsterflor,

mod dit solmod måler mit sig næppe.

3. Hvad er det for tro og håb, der får

dig og dine til at bryde mulden?

Bøjet nakke stærk nu solrank står

du og prædiker for mig i kulden.

4. Selv når vinterskygger dækker grå,

tågen klæder vadmelstungt om solen,

vidner du: Den er på himmel blå, -

varmer dér et sted bag tågekjolen.

5. Endnu er vor lund i vinterdragt

brune skæl for skovens grønne øje,

men du ved, at snart får lyset magt,

livet springer ud og død sig bøje.

6. Vinterblomme, forårsblomst du er,

tusind dråber sol langs bøgehække, -

Gud har givet dig mens du er her,

sommertro og sommerhåb at vække.

7. Lille gule blomst din sommer er,

mens den sene vinter binder Norden,

og du aldrig ser en sommer her,

men før somren er er jord i jorden.

8. Solmodsblomst, hvad vidner du mig her,

når mit sind med vintergrå må døje?

Selv i sorg og modgang: at Gud er, -

til der falder skæl fra løv og øje.

9. Vintersmørblomst er dit vidne vort,

når vi påsketro trods død forkynder,

at endskønt vor blomstringstid er kort

evigt liv i dette liv begynder.

10. Kristus bryder mørke, død og muld

uden ham er kun langfredagssorgen,

gudsforladthedsskygger underfuld´

tåresmiles væk en påskemorgen.

11. Kristenhåb er troens blomstringsmod –

midt i vinterdød at leve sommer, -

er end livets pris dit hjerteblod:

tro at døden død er når han kommer.

12. Hør det selv af forårsblommens mund:

Vinter flyr for herlig herlig sommer.

Se Guds rige er her denne stund,

er her når du vidner at det kommer.-

Knud Erik Lægsgaard 1994