VÆRKOMTALER

 

Til nogle af værkerne er der udarbejdet værkomtaler i forbindelse med fremførelserne. De kan sagtens stå alene, selv om værket ikke aktuelt er på programmet.

 

Ave Maria

Ave  Maria-teksten er oprindelig fra Lukas-evangeliet, kap. 1, v. 28 og 42, men benyttes den dag i dag især i den katolske kirke i sin latinske version. Teksten lyder i dansk oversættelse:

   Hil dig, Maria, fuld af nåde! Herren er med dig!

   Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt.

   Jesus, hellige Maria, Guds Moder.

   Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen!

Hundigekoret præsenterer tre forskellige komponisters udlægning af teksten:

- Josef Gabriel Rheinberger (1839-1901) var noget så usædvanligt som en liechtensteinsk komponist, men hans hovedvirke lå i Tyskland. I kirkelig sammenhæng er han kendt for en række orgelstykker, men han har også skrevet en lang række gejstlige og verdslige korstykker. På den tid herskede en kirkemusikalsk opfattelse, der ønskede musikken tilbage til det 16. århundredes rene a cappella-stil som hos Palestrina.  Derfor vandt Rheinberger kun langsomt indpas i kirkerne. Hør, hvad man gik glip af! Og hør så to komponister fra det 16. århundrede til sammenligning:

- Jacob Arcadelt (ca. 1507-1568) var flamsk-fransk, født i Nederlandene (det nuværende Belgien). Man kender ikke meget til ham. Han var sanger ved det florentinske hof, men virkede mest i Frankrig. Hans stil er påvirket af Josquin Desprez.

- Tomas Luis de Victoria (ca. 1548-1611).  Han var født i Spanien og virkede også der, men han havde forinden studeret i Rom. Han var kendt i sin samtid, især for sine motetter, men han har også skrevet ca. 20 messer. Derimod ingen verdslig musik.

 

The babe in Bethlem’s manger laid er en gammel “Kentish” carol. Kentish var en af de 4 oldengelske dialekter. Sangen er arrangeret af den svenske dirigent og komponist Anders Öhrwall.

 

Carol of the Bells

Sangen stammer oprindeligt fra Ukraine og er skrevet af den ungarske komponist og ortodokse præst Leontovich. Den blev præsenteret for den vestlige verden i 1916, da ”Ukrainian National Chorus” var på turné i Europa. Dette arrangement og engelsk tekst er lavet af Wilhousky.

 

Forårsskibet - hvor lærer og troubadour Per Warming i 1980 har sat musik til et digt, Ole Sarvig skrev i 1943. Bagefter har Christian Dyrst lavet et korarrangement. Teksten er optrykt i flere sangbøger.

 

Glade jul

”Glade jul, dejlige jul” er en af de mest kendte danske julesalmer. Melodien er skrevet i 1818 af Franz Xaver Gruber, og den originale tyske tekst er skrevet af præsten Joseph Mohr. Arrangementet er af Hanne Miossner.

Den danske tekst, som er fra 1850, er skrevet af B.S. Ingemann, som udover at have givet os en masse gode salmetekster (Dejlig er jorden, Nu titte til hinanden) også var meget berømt i sin samtid for en lang række historiske romaner om store skikkelser i danmarkshistorien.

Der er efter sigende mere end 300 oversættelser af Stille Nacht.

 

Maria gennem torne går

Arrangeret af Henrik Metz (f. 1948). Melodien stammer helt tilbage fra det 16. århundrede og har sin oprindelse i Sydtyskland.

 

Mit hjerte altid vanker

Salmen er skrevet af H.A. Brorson 1732, vores kendte salmedigter, som har skrevet flere hundrede salmer (bl.a. ”Den yndigste rose er funden”). Vi har valgt at synge den på en svensk folketonemelodi, som her er arrangeret af Tore W. Aas.

 

O Jesulil min

J.S. Bach skrev denne melodi i 1623, og den forbindes med den tyske julesalme ”O Jesulein süss”.

 

O magnum mysterium af Morten Lauridsen er komponeret i 1994. Komponisten er professor i Californien og kendt som en af USA’s bedste samtidige korkomponister. Værket er blevet opført utallige gange. Herhjemme var der lejlighed til at høre det sunget af Det Danske Drengekor ved prins Christians barnedåb. Vi synger den oprindelige udgave for blandet kor, men også dette værk findes i yderligere versioner: Komponisten har også arrangeret værket for solostemme og klaver/orgel, for mandskor og for messingensemble. Teksten er en gammel latinsk tekst, som skildrer Jesu fødsel blandt hyrder og dyr. Musikken lyder lyrisk og ukompliceret, men er ikke nem at synge af den grund. Satserne er langsomme og inderlige, og samtidig skal de synges meget lavt stort set igennem hele værket. Enkelte steder er det ottestemmigt.

Da Morten Lauridsen indvilgede i at komponere værket på bestilling af Los Angeles Master Chorale, var han i gang med det længere værk Lux aeterna (Det evige lys). Man kan finde mange lighedspunkter i de to værker. Hvis man kan lide vores opførelse af O magnum mysterium, er der al mulig grund til også at opsøge Lux aeterna.

 

Nu blomstertiden kommer. - Melodien er en gammel svensk folkemelodi, kendt i 1575, og Bo Holten har lavet korudsættelsen i 1993. Den svenske biskop Isak Kolmodin siges at have skrevet teksten en søndag morgen på Gotland ved en gammel offerkilde. Vi synger den i dansk gengivelse ved C.J. Brandt – Teksten står i salmebogen som nr. 722.

 

Pater Noster er skrevet af Michael Bojesen over den latinske tekst til Fadervor (Pater Noster) samt Grundtvigs salme fra 1855 ”Stol du kun på dit Fadervor.” Michael Bojesen er chefdirigent i DR Pigekoret. Han er i øvrigt kendt som radiovært af godt 800.000 danskere, der hver dag lytter til programet Middagssange på P4.

 

Szeroka Woda (Brede vande) af Henryk Górecki (f. 1933). Herhjemme er den polske komponist nok bedst kendt for sin 3. symfoni. Men omkring halvdelen af hans kompositioner er med sang. I 1979 kastede han sig over Polens rige skat af folkesange, kendt og elsket af det polske folk, og der findes mere end 40 individuelle folke- og kirkesange udsat for kor. Hans opus 39 hedder Szeroka Woda (Brede vande). Det er hans personlige bearbejdelse af melodier og tekster i to illustrerede børnebøger, og teksterne beskriver floderne Wisla og Narew. Her er en dansk gengivelse af den polske tekst:

 

A ta nasza Narew (Åh, vor flod Narew):

Åh, vor flod Narew,

når dens vande løber over

vore marker og enge

gør den os stor skade. 

 

Jeg vil drage over vandet

i min lille kano,

så vil Narew – ikke vred mere

gøre skaden god igen for os.

 

Svalerne flyver

lavt over vandet.

Det, der er fjernt for andre

er tæt på hjemmet for os.

 

Oj, kiede na Powislu (Åh, når i Powisle):

Åh, når i Powisle

floden oversvømmer os,

har vi intet i hytterne

ikke engang et bundt hamp.

Åh, om blot vandene i Powisle

ikke oversvømmede os,

så ville pigerne i Powisle

gå rundt i guld.

 

Szeroka woda (Brede vande)

Brede vande i Vistula –

nu vil jeg fortælle jer mine tanker…

Sådan som det var i går, er det i dag:

Jeg må være hos dig for evigt!

 

Velkommen igen

Salmen som Grundtvig skrev julenat 1825. Grundtvig lægger navn til grundtvigianismen og var initiativtager til folkehøjskolen. Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i Den Danske Salmebog. Denne melodi er lavet af C.E.F. Weyse 13 år senere, altså i 1838. Weyse var også meget produktiv året forinden, hvor han sammen med Ingemann lavede en samling morgen- og aftensange til et børnehjem. Af disse sange kan nævnes ”Lysets engel går med glans” og ”I østen stiger solen op”.