TAK, GREVE!
Tak for en flot indsamling i Greve
til Folkekirkens Nødhjælp
185 indsamlere var på gaden søndag
den 13 marts og samlede 107.268 kr i de 5 indsamlingssteder i Greve kommune.
Tak til alle, som gik ruterne og tak til alle jer, som gav pengene.

!00 kr kan give 5 børn mad til
overlevelse i en måned, så pengene strækker langt. Men de strækkes endnu
længere, fordi Danida 10 dobler det indsamlede beløb til støtte ved særlige
projekter. De fleste af pengene bruges ikke til den daglige mad, men som ”hjælp
til selvhjælp”, til såsæd, bedre vandingsanlæg og uddannelse. Mennesker bliver
derfor bedre i stand til at klare sig selv. F.eks. den periode, hvor familier i
Malawi ikke får den nødvendige daglige kost er på grund af nødhjælpens
projekter forkortet fra 4 mdr. til 1 måned. Udviklingen går den rigtige vej.
Færre mennesker sulter, og årets sogneindsamling har hjulpet til i den gunstige
udvikling. Også selv om nye katastrofer truer med at løbe med opmærksomheden og
som gør, at vi kan stille os selv spørgsmålet, om vi stadig skal blive ved med
at hjælpe mennesker i nød.

Men det skal vi. Der vil også være
brug for os til næste år, fordi netop jordskælvet i Japan og med efterfølgende
skader er med til at understrege, at nok er der langt til både Afrika og Asien,
men vi er hele tiden påvirket af, hvad der sker verden over. Derfor vil der
være brug for indsatsen, også fremover. Men i hvert fald: på
indsamlingsledernes vegne: tak for arbejdet i søndags. Der var mange helte.
Med venlig hilsen
Hanne Hummelshøj
Indsamlingsleder i Kildebrønde sogn.