TAK!
Tak for en god
indsamling!
84.532 kr blev der lagt i bøsserne søndag den 2. marts
i Karlslunde, Tune, Mosede og Kildebrønde sogne. Derfor skal der lyde en stor
tak til alle, som gav et bidrag til sogneindsamlingen, og ikke mindst til alle
jer, som gik turen med indsamlingsbøsserne.
Det er hvert år
spændende at arrangere indsamling. Der har for 5 uger siden været den store
landsindsamling, og året rundt bliver vi mødet af både indsamlingsbøsser og
opfordring fra massemedierne til at yde bidrag og tegne sponsorkontrakter.
Pludselig var der
også i forbindelse med denne indsamling sms-er, der sagde, at indsamlingen går
til Sudan. Det var falske oplysninger, for penge fra denne indsamling går til
projekter, som tager hånd om børn, der er blevet ladt alene efter aidssyge
forældre. Sådan et arbejde har Folkekirkens Nødhjælp slet ikke i Sudan.
På trods af det, var
det i år meget positivt at samle ind. Det var mit indtryk, at mange kendte til
indsamlingen, og der, hvor folk var hjemme blev vi positivt mødt, hvilket også
kan ses af indsamlingsresultatet.
Der er ingen tvivl
om, at der kan drives rovdrift på danskernes givervilje, men heller ikke, at
der er stor forståelse for, at mennesker rundt i verden har brug for støtte, og
at mange vil bidrage, Så derfor TAK til jer, der gjorde den 2,. Marts til en
fornøjelse for os, der stod for dagen.
På
indsamlingsledernes vegne
Kildebrønde