Gør en forskel - vær med til at samle ind til verdens
sultne
Søndag
den 13. marts holder Folkekirkens Nødhjælp indsamling. Der bliver samlet ind i
alle sognene i Greve. Sidste år var det samlede resultat på lidt mere end
100.000, og det skal vi gerne overstige i år.
Det
er vanskeligt at forestille sig sult, når vi selv har så rigeligt. Men hver
sjette menneske på jorden sulter eller lider af følgerne af ikke tilstrækkelig
god kost. Det har betydning for indlæring og for hele samfundsudviklingen. Derfor
er det så vigtigt at mennesker får nok at spise, og får det rigtige.
Folkekirkens
Nødhjælp arbejde mod sult kan opdeles i fire hovedområder: akut katastrofehjælp
med uddeling af mad, langsigtet sultforebyggelse med undervisning i nye
dyrkningsmetoder, arbejdet for de fattiges rettigheder og at sørge for lige ret
for alle. Det er et arbejde på mange planer, som både hjælper her og nu, men
ikke mindst arbejder med de langsigtede mål. Jeg har selv været på besøg i
Indien for at opleve betydningen af arbejdet, og de små tiltag får betydning på
mange planer for et helt samfund.
Pressen
kan være fuld af historier, som fortæller, at det ikke virker, og at megen
hjælp går til spilde i bureaukrati og snyd. Vi ser det vi vil se, og mennesker
snyder alle steder. Men fokus kan lige så godt sættes på de mange flere
mennesker, for hvem projekterne gør en stor forskel. Det er de fleste.
Derfor
betyder det noget, at vi er mange, som samler ind den 13. marts, og kan du ikke
samle ind, håber vi du har lyst til at give til indsamleren, som kommer forbi
din dør.
Indsamlingsstederne
er Karlslunde Strandkirke, Karlslunde landsbykirke, Mosede og Hundige Kirker.
Hundige Kirke har åbent fra kl 10.00, de øvrige lidt senere og alle slutter
midt på eftermiddagen. Alle steder er der mulighed for et let traktement og
samvær i forbindelse med optællingen af pengene. Tilmelding kan ske via
sognenes hjemmesider eller på 8060 8060, som er den centrale tilmelding. Så får
de enkelte sogne direkte besked.
Med venlig hilsen
På indsamlingsledernes
vegne